Dette afsnit omhandler sæsonen 1895-1896. Den Kongelige Ballets virksomhed faldt noget denne sæson, men bød på opførelser af Thrymskviden, Valkyrien og Sylfiden, sidstnævnte med Ellen Price og Anna Harboe. Under opførelsen af En Karnevalsspøg i Venedig kom Anna Harboe til skade, hvilket senere forhindrede en genopførelse af Konservatoriet. Til gengæld opførtes Toreadoren med Valborg Borchsenius. Galeottis Anna og Balletmesterens luner samt Pontemolle blev igen sat på repertoiret. Christian Christensen måtte i løbet af sæsonen konstatere, at selvom Hans Beck var en god leder, så lod han sig angiveligt lede af de kvindelige dansere.
Valdemar Price ville gerne stoppe som lærer for børnene på balletskolen. Christian Christensen ville meget gerne overtage denne stilling og forsøgte forgæves via sit netværk at udvirke dette.
Inden for skuespillet markerede Emma Gad sig med sit stykke Rørt Vande – en satirisk skildring af skuespillernes ægteskabelige forhold. Ellers bød sæsonen på opførelsen af Brandes’ tragedie Asgerd, Asia Miralina, Fata Morgana samt De to armringe og Corregio i anledning af Oehlenschlägers fødselsdag, som dog ikke gjorde lykke hos publikum. Større succes opnåede Einar Christensens Mellem Brødre. Det var det gamle repertoire, der trak publikum til huse, for eksempel Eventyr på Fodrejsen og Et Eventyr i Dyrehaven, begge med Olaf Poulsen, samt Aprilsnarrene med Anna Bloch.
I løbet af sæsonen kom operaen med to nyskabelser, nemlig Lakmé (med en indlagt dans koreograferet af Hans Beck) samt Aucassin og Nicolette.
7. maj var København på den anden ende med gallaforestilling på Det Kongelige Teater i anledning af prinsesse Louises formæling med prins Friedrich af Schaumburg-Lippe.
Skuespillerne Betty Hennings og Peter Jerndorff kunne begge fejre har 25 års jubilæum, hvilket blev markeret med både forestillinger og en stor fest for personalet på Det Kongelige Teater. Ved festen deltog også skuespillerinden Louise Phister og sceneinstruktøren Pietro Krohn, som havde forladt eller var ved at forlade teatret. I løbet af sæsonen stoppede skuespillerne Agnes Nyrop og Carl Meyer, der følte sig kunstnerisk tilsidesat og derfor var blevet en bitter mand. - Ifølge Carl Meyer selv som følge af skuespillerfamilien Poulsens dominerende position ved teatret.
Det Kongelige Teaters teatermaler Valdemar Gyllich døde i 1895 og blev kortvarigt efterfulgt af Carl Lund, inden den højt protegerede Thorolf Pedersen tog over på malersalen.
Privat var det en sindsoprivende tid for Christian Christensen. Hans hustru var ved at miste livet, da hun fik en dødfødt pige. Hun kom sig dog, og familielivet vendte tilbage til den gamle gænge med deltagelse i karnevaler og private forestillinger. Sommerferien tilbragtes i det naturskønne område omkring Rude Skov.
