Sæsonen 1893-1894 var kendetegnet ved, at Det Kongelige Teaters direktør, Edvard Fallesen, kom under stigende pres, ikke mindst politisk. Det Kongelige Teater gav økonomisk underskud, og i aviserne kunne publikum holde sig orienteret om de intime og intrigante forhold ved Nationalscenen i journalistens Robert Henriques artikelserie Inden Døre. Serien havde næsten karakter af en vendetta fra Robert Henriques side. Kapelmesteren Johan Svendsen, som var gift, var tæt på at skandalisere sig selv, da han havde et forhold til en danserinde. Pressen lugtede blod.
Inden for operaen gjorde hverken August Ennas Cleopatra eller Axel Grandjeans Oluf med Vilhelm Herold, Harriet Rothe og Sophie Keller videre succes. Langt større held havde teatret med repremieren på Mefistofeles og premieren på Jolanthe med Vilhelm Herold, Cornelius Petersen og Elisabeth Dons. Jolanthe måtte dog skrinlægges, da Elisabeth Dons blev sygemeldt.
Inden for skuespillet fik Shakespeares Et vinter-eventyr repremiere med Emil Poulsen og Betty Hennings samt Macbeth med Emil Poulsen, Agnes Nyrop og Josephine Eckardt. Premieren på den norske Gunnar Heibergs Kunstnere gjorde ikke lykke. Det gjorde derimod Emma Gads Tro som guld med brødrene Poulsen og Oda Nielsen.
Ligesom København blev Det Kongelige Teater ramt af en influenzaepidemi. Christian Christensen selv blev syg, men kom sig. Derimod døde skuespilleren Theodor Liebe, solodanserinden Marie Westberg samt skuespilleren og operasangeren Aage Hjalmar Foss.
Sæsonen bød på flere jubilæer. Operasangeren Niels Juel Simonsen kunne fejre 25 års jubilæum med festforestillingen Hans Heiling og efterfølgende festaften på Hotel Phoenix for teatrets personale. Han blev også hyldet af Studenterforeningen. I samme sæson kunne operasangeren Peter Schram fejre sit 60 år jubilæum på næsten tilsvarende måde. Balletdirigenten Ludvig Gade, Christian Christensens lærer og forbillede, fejrede sit 50 års jubilæum i stilhed.
Ved udgangen af sæsonen tog familien Christensen på ferie i området ved Rude Skov og Holte, inden Christian Christensen selv tog på turné med den Kongelige Ballet til de større jyske byer, Odense og Svendborg. Turneen blev en succes.
