Image

Bind 5 side 245 - 297

Resume

Dette afsnit omhandler primært sæsonen 1900-1901. I afsnittet henviser Christian Christensen til en del bilag i sit personarkiv. Balletten havde en glimrende sæson med opførelse af både Fjernt fra Danmark, Kermessen i Brügge, Coppélia, Konservatoriet og Et Folkesagn. Thrymskviden blev med succes igen sat på repertoiret med relativt flotte dekorationer af Thorolf Pedersen. Blandt de medvirkende var udover Hans Beck og Christian Christensen også Valdemar Price og Oscar Iversen.

I løbet af sæsonen udformede Christian Christensen balletten Perkeo, som blev antaget til opførelse af teaterledelsen. Christian Christensen fik frie hænder, hvad angik dekorationer og kostumer. Komponisten Fini Henriques skulle skrive musikken. Rygtet om den kommende ballet nåede Stockholm, hvor Den Kongelige Opera tilbød Christian Christensen stillingen som balletmester. Han var ikke afvisende, men ville helst blive i Danmark. Det lykkedes Det Kongelige Teater at holde på Christian Christiansen ved at give ham lønforhøjelse og løfte om at overtage stillingen som lærer ved balletskolen. Den derved afgående lærer Valdemar Price blev selvsagt rasende over dette.

I løbet af sæsonen hjalp Ellen Price og Christian Christensen ved en velgørenhedsforestilling i Malmø.

Inden for operaen var det en lidt sløv sæson. Nye operaer som Kvindelist og Lamia, sidstnævnte af August Enna, opnåede slet ikke succes. Det blev de gamle travere med Vilhelm Herold som trækplaster, der tiltrak publikum.

Anderledes livligt var det hos skuespillet, som kom med otte nyheder, deriblandt Holger Drachmanns Gurre, hvori Clara Rasmussen (senere Clara Pontoppidan) debuterede. Danmarkspremieren på Shakespeares Kong Richard den Tredje blev en stor sejr for skuespilleren Karl Mantzius. I samme sæson havde teatret urpremiere på Gustav Wieds Skærmydsler med Soffy Wallen og Betty Hennings. Skuespillet åbnede sæsonen med Holbergs Erasmus Montanus med Nicolai Neiiendam. Genopførelsen af skuespillet Et Dukkehjem bød på nydelige præstationer af August Liebmann og Sofus Petersen.

Axel Madsen fejrede sit 25 års jubilæum i sin debutrolle som Klint i Genboerne med efterfølgende fest. Skuespillerne Emil Poulsen og Josephine Eckardt trak sig tilbage med hver deres afskedsforestilling. Kapelmesteren Johan Svendsen fyldte 60 år og fik en stor gave.

Der indtræder en pagineringsfejl fra Christian Christensens side på side 271-272. Han læser efterfølgende sit udtværede sidetal 271 som 291 og fortsætter med side 292. Der eksisterer således ingen sider mellem 271 og 292.

Privat oplevede Christian Christensen at miste både sin 4-årige søn og sin lille hund. 

Periode
PDF Høj opløsning
PDF Lav opløsning
Image
Beskrivelse for billede

Balletdanserne Gustav Uhlendorff (1875-1962) og Ellen Price (1878-1968) i Kermessen i Brügge på Det Kongelige Teater. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Balletmesteren Hans Beck (1861-1952) Hans Beck i Thrymskviden på Det Kongelige Teater. Fotografi 1901. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Balletdanseren Christian Christensen (1861-1928) i Perkeo på Det Kongelige Teater. Fotografi 1904. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Komponisten og violinisten Fini Henriques (1867-1940). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Balletdanserinden og skuespillerinden Ellen Price (1878-1968). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Operasangeren Vilhelm Herold (1865-1937). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespillerinden Clara Pontoppidan (1883-1975), født Rasmussen. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren Karl Mantzius (1860-1921) i Kong Richard den Tredje på Det Kongelige Teater. Fotografi 1901. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespillerinden Betty Hennings (1850-1939). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren August Liebmann (1864-1952). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren Nicolai Neiiendam (1865-1945) i Erasmus Montanus på Det Kongelige Teater. Fotografi 1900. Teatermuseet i Hofteatret

Image
Beskrivelse for billede

Skuespilleren Axel Madsen (1850-1926) i Genboerne på Det Kongelige Teater. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret